Sang
i Anledning af
i Anledning af
et dramatisk Selskabs Stiftelsesdag.
et dramatisk Selskabs Stiftelsesdag.
Et Aar er forløbet nu samler som Giest
Sig Broder med Broder igien til en Fest,
En Fest for Thalia, den venlige Mø,
Hun tidt nu besøger, o Gefion! din Ø.
Hun bygger sig Templer i Axelstadby,
Og tungsindigt, kiedeligt Mørke maa flye
For lysende Lamper og munter Musik
Og Digternes Fabler og Deiliges Blik.
Og Norden er ikke saa vinterlig meer;
Naar Boreas byler, dog Vittighed leer.
Thalia sig hyller i Zobel og Maar,
Og selv hun med Parry til Nordpolen gaaer.
Hvor Aaret sex Maaneder Sol ei kan see,
Hvor Iisbiørne klavre paa Iis og paa Snee,
Hvor Veien man søgte, som ikke man fandt,
Thalia med Trøsten dog aldrig forsvandt.
Og hvor hun sig sætter, Gudinden saa blid,
Omtryller hun Vinter til sommerlig Tid,
Hun Plumphed forjager, og hvor hun er nær,
Indblander i Skyggen hun Rosernes Skiær.
Hvi klage de Gubber? hvad kalde de Tant?
De vredes vel, Bacchus! fordi du forsvandt.
Nu gaaes ei saa hyppigt paa Viinkielder meer,
Og sielden en Drukken paa Gaden man seer.
Og Søstrene samle sig ikke, som før,
I Kaffebord-Kredsen, Masoeur ved Masoeur,
Og hylde — fordi de af Andet ei veed —
Bagtalelsen blot af Kiedsommelighed.
En aandelig Glæde, uskyldig og skiøn,
Forener nu Fædrelands Datter og Søn;
Den dyrker Forstanden, forædler vort Bryst,
Forlyster os alle, skiøndt blot ei til Lyst.
Men Bacchus er ikke af Landet forviist,
Fordi han endeel af sin Magt har forliist;
Ham Muserne hylde, Melpomene gaaer
Med svulmende Druer i lokkede Haar.
Og glad for Thalia han Bægret i Dag
Har fyldt os til Randen i broderligt Lag.
Thi tømmer hans Bæger, og siunger derpaa:
Gid enigt og længe vort Samfund bestaae!