Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Vaaren er kommen med Blomst og med Green,

Himlen er reen,

Heden staaer fuld af det rødmende Lyng;

Frisk i Skoven og Nattergal! syng:

Hvi glædes Naturen? hvi bygger den stort

Sin Æreport?

For Danemarks Fredrik, som drager omkring

Paa Kongething.

Jyderne glædes. Vor venlige Drot!

Langt fra dit Slot,

Langt fra din Throne vi boe i dit Land,

Gieste kun sielden den siællandske Strand.

Naar Karlen med Bøsse, med Fiær i sin Hat

Har os forladt,

Og kommer tilbage med øvede Sværd

Fra Vaabenfærd:

Rundt da ved Arnen ham Kredsen omsnoer,

Hører hans Ord,

Hører om Kongen, hans Børn og hans Viv,

Ønsker dem Lykken og Sundhed og Liv.

Nu selv du er kommen, du red under Ø,

Nu Svend og Mø,

Nu Qvinde med Olding staaer Frederik næst,

Du er vor Giest;

Øver dit Mandskab, og hører dit Folk,

Sandhedens Tolk;

Hædrer med Bifald den ærlige Svend;

Fredrik den Siette, Retfærdigheds Ven!

O, mindes vil Jyden i Fremtidens Aar,

Naar Lærken slaaer,

Den Sommer, da Liimfiord og Skodborg-Aa

Dit Billed saae!