Adam Oehlenschläger (1779–1850)

Afskedssang

til

Kammerherre og Oberst Hegermann-Lindencrone.

Fra det jydske Jæger-Corps.

Den 29de April 1823.

Nu op, Kammerater! ved Hornenes Klang
Et Bæger til Minde vi drikke;
Men i Staldbrødrenes Afskedssang
Indblande dog Sorgen sig ikke.
Vor Oberst ei faldt ved det hvinende Bly,
Han smiler som Høvding os nær paa ny.

Han følger sin Pligt og sin Konges Kald,
Dog nødig sin Flok han forlader.
Som Broder den Ældre dig elske skal,
Den Yngre dig elske som Fader.
Thi Jæger du var med Siæl og med Liv;
Vor Jagt var din kiæreste Tidsfordriv.

Og hvergang vi fulgte dit venlige Vink,
Dit Bifald os monne belønne;
Da matted ei Solen med brændende Blink,
Da qvæged os Træerne grønne,
Rask gik det da let over Grøft, giennem Hæk,
Kun lædsked, ei standsed den rislende Bæk.

O, Hegermann! aldrig du kommer forbi
Derude de Fædrenehøie,
Den blomstrende Busk paa sin eensomme Sti,
Før Taaren dig staaer i dit Øie:
Du mindes de Dage, da, let som en Fugl,
Du iilte med Brødre fra løvrige Skiul.

Naar langsomt du gaaer ad den støvede Vei
I rolige Marsch med de Røde,
Og hurtigt derude blandt spirende Mai
En Flok af de Grønne dig møde,
Da Hiertet vil svulme dig høit i dit Bryst,
Du mindes ungdommelig Jægerlyst.

Gud signe dig, Ædle! Vi takke dig troe
For alle de samnydte Dage.
Gid længe saa munter, saa ivrig og fro
For Skioldungens Kæmper du drage!
Saa venlig som tapper, saa tapper som mild,
Du styrke de Yngre med Manddommens Ild!