Sang af Eleverne i de Blindes Institut
til deres ædle Velgiørere.
til deres ædle Velgiørere.
I, som lindre Armods Smerte!
I, som lede Mørkets Gang!
Tør et varmt, taknemligt Hierte
Offre her sin Takkesang?
Herrens Bud har Lyset givet,
Dagens Glands bød Mørket Trods;
Men den Fryd, som skienktes Livet,
Ak, ei strakte sig til os!
Intet Mismod, ingen Klage!
Gud er viis, og Gud er god.
Vore mørke Vandringsdage
Vandre vi med freidigt Mod.
Jordens Nat om Sæden freder,
Af sit Mulm den staaer i Høst;
I de mørke Eensomheder
Aabner sig det fulde Bryst.
Blindhed lærte Milton siunge,
Blindhed Lyren gav Homer;
Barnligt laller kun vor Tunge
Om hvad Siælens Øie seer.
Himlens Herre! evighøie
Fader i dit elskte Hiem!
See kan ei de Blindes Øie —
Taarer har du skienket dem.
Løn hver Ædel, som os leder
Faderligt den dunkle Vei.
Hvad den Blindes Taare beder,
Negter du ham sikkert ei.