Sang for det Dramatisk-Litteraire Selskab
ved Indvielsen af dets nye Sal, den 5te October 1814.
ved Indvielsen af dets nye Sal, den 5te October 1814.
Alt længe man enig om Lignelsen blev:
Europa var liig et Theater,
Hvor Skiebnen sin Tragi-Comødie skrev
For Romer, Germaner og Tater.
Alle Ting er der
Ligedan, som her:
Jode, Tyrk og Christ,
Daarlighed og List,
Hyrde, Borger, Drot,
Hytte, Huus og Slot.
Dog lever man mere beqvemmelig godt
I smaae, end i uhyre Stater.
Vi saae, skiøndt det smukt i Aviserne lød,
At den kun Naturen bedaarer,
Som maler de store Coulisser med Blod,
Og udspæder Blodet med Taarer.
Haabets stolte Grønt,
Skiøndt det lod saa kiønt,
Naar det Dagen saae,
Blev et blegligt Blaa;
Hvad i Øiet stak,
Var en Farveklak.
Da kosted det mangt et Vee og et Ak,
For andre Coulisser at kaare.
Uhyre Theater, hvor Kunstneren døer,
Saasnart han har prøvet sin Styrke;
Hvor Trældom er Rollen, og Listen Souffleur,
Og Tæppet er Gravenes Mørke!
Her vi Alt kan faae:
Døde vi opstaae,
Naar fra Sky Mercur
Livner vor Natur;
Ved hans Tryllestav
Stige vi fra Grav,
Og takke vor Wessel, fordi han saa brav
Lod her os Bedrøvelsen dyrke.
Men ogsaa Comodier spille vi her;
Hvi skulde vi ene forstumme?
Intriguen vi have fortrinligen kiær.
Og glæder os over det Dumme.
Hvorfor skulde vi
Ene være frie?
Skade giør det ei;
Tværtimod, o nei!
Naar vi Narren see,
Hjerteligt vi lee.
Det turde vi ikke derude maaskee,
Da vilde vist Maskerne brumme.
Kun to Ting os mangled, for ret til Behag
At giøre de Hierter saa glade;
Som hiin Palnatoke, der stifted vort Lag,
Ei vilde vort Jomsborg tillade:
Qvinder fremfor Alt.
Nei, det var for galt!
Mænd kun her vi saae
Før med Skiørter paa;
Ynglinger saa rart
Uden Bakkenbart.
Den Skik blev forandret, den fløi med en Fart;
Thi Mandfolk med Skiørter vi hade.
Nu pryde de Skiønne vor jævnlige Fest,
Til Smiil sig forædler vor Latter.
Hvor Skiønheden throner, er Gratien Giest,
Og Smagen er Gratiens Datter.
Kunstens ædle Søn!
For det hulde Kiøn
Tag Pocal i Haand,
Syng med henrykt Aand,
Drik af fulde Maal
Alle Huldes Skaal,
Som virke med os til det herlige Maal,
Hvis Billed Naturen omfatter.
Men hvor der er Planter, der voxe de maae,
Ei qvæles af fængslende Stene.
Ei Træet slaaer Rod i en indskrænket Vraa;
Der krummes de frodige Grene.
Fængselmuren svandt.
Her vi Haven fandt.
Rum vi nu har nok
For vor Blomsterflok,
Her kan Lauren groe,
Her vi Krandsen snoe,
Og smykke vor Sal for de hellige To:
Thalia med samt Melpomene.