Til Fru Frederike Brun
Paa hendes Fødselsdag.
Paa hendes Fødselsdag.
Den tidlige Juni nu smiler saa blid,
I Danemarks Rige den skiønneste Tid;
I sildige Norden er Juni vor Mai,
Da Blomsterne blaane: Forgietmigei!
Smaaviftende Alf i sin Skov holder Vagt,
Og Østenvind ligger i Lænkerne lagt.
Paa Kirsebærtræet kun hviler en Snee,
Der snart som de røde Rubiner vil lee.
Hver Dag sig forøge de Blade paa Green,
Alt knopper og danner sig hvide Syreen.
Smaanattergal synger, som Nattergal bør,
Og Drengene blæse paa Skræppernes Rør.
Hvad siunge de Fugle? hvad blæser hiin Dreng?
Hvad synger vor Bæk i sin sandhvide Seng?
„God Dag, Frederike! du venlige Viv!
Vi signe den Dag, som dig skienkte dit Liv.
Vi frydes, vi siunge, vi hædre din Dag
I kølige Skygger bag Bøgenes Lag.
Tidt blomstred din Juni saa grøn og saa mild,
Naar hisset du sad i Italiens Ild.
Kom ud, Frederike! kom ud til din Dal;
En Krands dig har Hertha beredt i sin Sal.
Glem Villa Borghese med klippede Muur
Bag Bøgenes Kroner i danske Natur.
Naar Østvinden blæser, da sid i din Borg!
Da finde vi billig din Længsel og Sorg;
Men lege de Alfer i Løvenes Lok,
Og standser vor Bølge den hede Scirocc’ —
Da glæd dig i Norden, din Kummer fordriv,
Og drik dig af Luften, som ei er cattiv,
En salig Begeistring, der fylder dit Bryst
Med Sundhed, med Kraft og med Fædrelandslyst.”