Thomas Thaarup
Oktober 1821.
Oktober 1821.
Hvo hviler her i frisken Grav
Paa stille Landsby-Kirkegaard?
Forladt den gamle Vandringsstav
Nu støvet i hans Kammer staaer.
Thi uden Viv og uden Børn
Vor Gubbe hen ad Veien kom,
Og ene til den faste Tiørn
Han støttede sin Alderdom.
Var han en Bonde? Bønder bar
Hans Kiste til hans Hvilested;
Dog smiilte Dagen sølverklar,
Og Egnens Piger fulgte med.
Jeg saae ham fiernt fra Stadens Støi,
I Skoven, hvor han gierne gik;
Hans Pande hvælved sig saa høi,
Og mandigt var hans Tankeblik.
Og Sølverlokken snoede sig,
Skiøndt han en Hader var af Pragt,
Omkring hans Tinding kongelig,
Som Kronen om en Isse lagt.
Et ædelt Ved i grove Bark!
Ei Bonde, skiøndt han selv det skrev;
Kornblomsten voxte paa hans Mark,
Violen i hans Overdrev.
Slet var hans Høst ved Leens Klang,
Han agted ei Pomonas Skat,
Naar Lærken i hans Fælled sang,
Og Stiernen blinked i hans Nat.
Men stolt og rørt hans Stemme lød,
Du ædle Bondestand! for dig,
Da Fredrik Trællelænken brød.
Skiønt bandt en hedenfaren Skiald
Udødeligheds Krands af Siv,
Da Høimod trodsed Stormens Giald,
Og frelste Brødres dyre Liv;
Og medens Fiskerleiet staaer
Paa Danerkyst ved Havets Tang,
Og mens en Baad i Bølgen gaaer,
Men heller ei forglemmes din,
O Thaarup! aldrig skal den døe,
Saa længe Luft ved Leens Hviin
Faaer Kryder af det friske Hø.
Og aldrig folder Danmarks Flag
Fra Skibet ud sit Purpurhang,
At Dansken mindes jo den Dag,
Da du til Flagets Ære sang.
Tag Harpen ned af Hyttens Søm,
Hæng den i Kirken som en Skat,
Lad Toner, som en Hellig Drøm,
Igimnembæve den hver Nat!
Thi skiøndt kun slet og ret af Eeg,
Han stemte den for Gud og Dyd,
Og rørte den til Strengeleg,
At den fik Davidsharpe-Lyd.
Nu er han med sin Schulz hos Gud.
Fra Himlen lyder Begges Røst,
Naar Andagtshymnen bryder ud,
Og styrker Haabet i vort Bryst.