Hans Heger
November 1819.
November 1819.
En Olding bæres hen
Paa sorten Baare.
Hvi ønskes han igien?
Hvi fældes Taare?
Har han ei naaet en sielden Livets Alder?
Og er det ei en Trøst,
Naar modne Frugt i Høst
Fra Træet falder?
O, det er Trøsten ei,
Som os forlader;
Men Ven paa Livets Vei
Var han, og Fader.
Vi mindes kun de skiønne Øieblikke,
Den Straale paa vor Sti,
Og græde nu, fordi
Den lyser ikke.
O, Held den Datter, Søn,
Som har en Gubbe!
Saa slynger Urten grøn
Sig om sin Stubbe.
Han sidder viis, en Skytsaand i vor Bolig,
Og Børnekredsen staaer,
Udvidet Aar for Aar,
Om ham fortrolig.
Han smiler ung igien
Til sine Spæde,
Og han er Barnets Ven,
Den Ældres Glæde.
Med Ærefrygt hans Aasyn de betragte,
De seer i ham en Gud,
Hvert Ord er dem et Bud,
Som de bør agte.
I sorte Kapper nu
De Smaae hentræde,
Og ane Dødens Gru,
Og stille græde.
Forundring med Bedrøvelsen dem ryster.
Hvor Bestefaer gik hen,
De spørge tidt igien;
Men Svaret trøster.
Saa lad da salig Trøst
Nu ogsaa møde
Det datterlige Bryst,
Lad ei det bløde!
Hist, elskte Søstre! favner I ham atter.
Han seer fra Himmerig
Dig sørge ved sit Liig,
Trofaste Datter!
Men du, som trøste vil!
Dit Indre rystes;
Maaskee du trænger til
Nu selv at trøstes.
I mørken Vraa dit Veemodsøie stirrer,
Og Harpen i dit Skiød
Kun ved den Elsktes Død
Saa sagte dirrer.
O, Gud! han var min Ven —
Nu Dødens Bytte!
Forgieves tyer jeg hen
Nu til hans Hytte.
Vi sees i Himlen efter Livets Torden;
Men ei som kiærlig Aand
Han leder ved sin Haand
Sin Søn paa Jorden.
Hvor tidt med salig Lyst —
Sad vi tilsammen!
I Begges aabne Bryst
Var Venskabsflammen;
Thi Aldren ei adskilte vore Straaler,
Kunst, Kiærlighed forbandt,
Og seent i Høsten fandt
Jeg Martsvioler.
O du, som elskte mig!
Hør Skialdens Stemme.
Nei, aldrig kan han dig,
Dit Minde glemme.
Og aldrig ham dit Vennesmiil forlader;
Det styrke skal min Hu,
Og lære mig, som du,
At vorde Fader.