Den 28de Juli 1817
Skrevet i Wien.
Skrevet i Wien.
Dagen kom; men Fader var der ei.
Moder favned sine hulde Børn
I den himmelklare Morgenstund.
Lotte, Hans og William, alle tre,
Sprang fra Sovekamret, hemmeligt
Af den tro Cathrine aarle smykt
Smukt i Søndagskioler — nye Baand,
Nye Støvler; kyssed Moders Haand,
Ønskte hende Held og Sundheds-Liv.
Bedstefader kom, og Faster med.
Onkel kom, og mangen ærlig Ven,
Mangen tro Veninde. Moder stod
Tankefuld, modtog med Taareblik,
Med elskværdige Beskedenhed
Smaae velmeente Gaver, takked tidt,
Satte sig til Bords hos Bedstefaer.
Bedstefaer, Morbroder nu, og Børn,
Alle drak af smaae, af store Glas
Froe den elskelige Moders Skaal.
Moder brast i Graad, skiøndt Alle drak
Hendes Skaal — thi Fader var der ei.
Fader var der; men I saae ham ei.
Letbevinget, fiernt fra Donaus Bred
Foer hans Aand til elskte Fædreland,
Til sin kiære Hustru, sine Børn.
Hulde Moder! Fader drak din Skaal;
Men du hørte, men du saae det ei.
Og naar atter Somrens glade Fest
Krandser Hytten med sit Rosenløv,
Sidder Fader med de søde Tre
Ved det altarsmykte lille Bord,
Favner Moder med de hulde Smaae,
Og forlader ei sin Hyttes Lyst.