Alt kommer an paa Vinden til Søes, tidt pludselig slaaer den
Om til en anden Kant, Alting maa lystre dens Vink.
Poesie er, som Søen, et Hav med utallige Bølger;
Digterens Lune giør her Indgreb i Æoli Ret.
Derefter Farten maa rettes; thi, Læser! forlad, hvis i Digtet
Stundom krydse du maa, ret som paa Bæltet din Ven.