Afskedssang
til Digteren Jens Baggesen
til Digteren Jens Baggesen
September 1800
September 1800
Den, som med Snillets hvasse Pile
Nedfældte Dumhed, Fordom, Svig,
Den, som fik Øiet til at smile,
Naar det med Taarer hæved sig,
Den, som god Smag og ædel Varme
Og Følelse i Alles Bryst,
Han trykkes bør i Broderarme,
Før han forlader Danmarks Kyst.
Og derfor, danske Barde! lyder
Vor Sang til dig om breden Bord;
Og derfor, ædle Barde! gyder
Hvert Hierte sig i velmeent Chor.
Vor Røst er svag, den ikke stiger,
Som din, til Pindi høie Field;
Det inderlige Hierte siger
Dig kun et veemodsfuldt Farvel.
Tak for hver Sang i svundne Dage,
Naar Festen her bød fulde Maal!
Tidt skal vi dem med Fryd gientage,
Og drikke deres Digters Skaal;
Og hvægang vore Stemmer hæve
Sig høit for dig paa danske Strand,
Gid anende dit Hjerte bæve
Ved Mindet om sit Fødeland.
Thi skiøndt du nu vil fra os drage,
Saa vente vi dig snart igien;
Her svandt dog dine bedste Dage,
Din sorgfri, muntre Ungdom hen;
Husk: ingensteds er Roser røde,
Og ingensteds er Torne smaae,
Og ingensteds er Duun saa bløde,
Som de, vor Barndom hviilte paa.
Men lyder du den Høies Stemme,
Og er det Skiebnens mørke Bud,
Et fremmed Land dit Støv skal glemme,
Da smiil til Danmark ned fra Gud!
En Taare skal hvert Øie væde,
Og Hver skal hviske mod din Grav:
„Gud glæde dig for hver en Glæde,
Din sieldne Sang de Danske gav!”