Den spanske Pige(Efter Byron.)O, taler til mig atter eiOm blonde Møer i Nordens Rige!I har ei havt det Held, som jeg,At see skiønne spanske Pige.Ei hendes Øine vel er blaae,Ei Lokkerne sig gyldne bøie;I Udtryk langt de overgaaeDog smægtende Blondines Øie.Hun Ilden stial, Prometheus liig,Og giemte den bag Silkebryne.Der fører den en farlig Krig,Thi Øinene bestandig lyne.Og Haarets ravnesorte FlokLangt ned af Svanebarmen ruller;Man skulde troe, at hver en LokKom for at kysse hendes Skulder.Let smeltet blier ei Nordens Glut,Og kold hun er, selv naar hun favner;Den smukke Mund er oftest but,Og Læben Ømheds Tone savner.Men varme Sol gav fyrigt Liv;Her Elskov har sin Disa fundet.Hvo elsker, som den spanke Viv,Naar hendes Hierte først er vundet?Hun ei forfængelig er glad,Naar martret Elskers Taarer trille;I hendes Kiærlighed og HadForagter hun sig at forstille.Hun lader ei, som hun var huld,Oprigtig varm er Hiertets Gløden;Hun vælger Beiler ei for Huld,Men elsker hun — er det til Døden.Den spanske Møes GienkiærlighedEi lefler koldt, ei koldt foragter;En Lidenskab, saa stærk og heed,Er ærlig uden alle Fagter.Naar Fiendens Luur i Spanien gialdt,Hun kiæk og stolt i Kamp henstævner.Hvis Beileren i Striden faldt,Hun greb hans Spyd — og blev hans Hevner.Tidt under Aftenstiernen klarI glad Bolero hun sig slynger;Hun ved sin klingende GuitarOm christen Helt og Maurer synger.I deilig Haand sin RosenkrandsHun holder, Aftnen at indvie,Og under Hespers StraaleglandsHun synger fromt: Ave Marie!Hver Ynde driver Elskovsspil,Og fanger Hver, som den betragter.Mon kolde Blonde vove vilAt være varme Siæls Foragter?Jeg finder ei, hvor jeg vil gaae,Paa fremmed Bierg, paa fremmed Slette,Ja selv i Hiemmet saare Faa,Der ligne Spaniens Brunette.