Rimer! Du maa takke mig,
Hvad de Fleste negte dig,
Jeg beviser, at du har.
Hør kun! Sagen er jo klar.
Først og fremmest selv du troer,
At du er en Digter stor.
Kunde du slig Tanke havt
Uden stærk Indbildningskraft?
Du erindrer ganske klog,
Hvad der staaer i Andres Bog,
Sammensætter det med Flid —
Det er jo Beviis paa Vid.
Cithrens nysselige Klang,
Lidenskabens vilde Sang
Synes Galskab dig og Luft —
Ergo har du jo Fornuft.
Følelse blev og din Deel;
Kaldes du en Sneglesiæl,
Snærter det, som du fik Riis.
Trænge vi til meer Beviis?
Følelse, Vid, Phantasie,
Og Fornuft — det er Genie.
Rimer! Har du Mage set?
Du fikst Genialitet.