Hiemvee(I Fraværelsen.)Underlige Aftenlufte!Hvorhen vinker I min Hu?Svale, milde Blomsterdufte:Siig, hvorhen I bølge nu!Gaaer I over hviden StrandTil mit elskte Fødeland?Vil I der med Eders BølgerTolke hvad mit Hierte dølger?Matte Sol! bag Biergets SteneLuerød du synker ned.Og nu sidder jeg alleneI min dunkle Eensomhed.Hiemme var der intet Field!Ak, saa er jeg ude vel?Skal i Nat ei barnligt blundeI mit Herthas grønne Lunde.Norges Søn! jeg vel kan mindesDu har sagt med smeltet Bryst,At i Hiemmet ene findesRolighedens stille Lyst.Schweizer, som paa Klippen boer!Du har talt de samme Ord;Hellig Længsel drev med VældeEder til de vante Fielde.Troer I da, at Klippen enePræger sig i Hiertet ind?Ak! fra disse nøgne SteneVender sig mit bange Sind.Synger Granens, Fyrrens Lov!Hvor er Danmarks Bøgeskov?Gustne Flod, som her sig krummer,Dysser ei min Siæl i Slummer.Hiemme rinder ingen FloderI en siid og leret Grav:Livets Kilde, Glædens ModerTaarner sig, det sølvblaa Hav!Slynger sig med venlig ArmOm sin Datters fulde Barm,Og med Blomsten sig forlysterPaa Siølundas unge Bryster.Stille, stille! Baaden gyngerHisset mellem Siv og Krat;Sødt en Mø ved Cithren syngerI den lune Sommernat:Rene Toner! Milde Lyst!Hvor du strømmer i mit Bryst.Men hvad savner jeg og græder,Mens hun dog saa venligt qvæder?Det er ei den danske Tunge,Det er ei de vante Ord!Ikke dem jeg hørte siunge,Hvor ved Hytten Træet groer;Bedre er de vel maaskee,Ak! men det er ikke de.Bedre troer jeg vist hun qvæder;Men tilgiver, at jeg græder.Tager ei min Sang for andet,End et ufrivilligt Suk.Længselsfuldt heniler Vandet,Aftnen er saa blid og smuk.Mangen saadan AftenstundSad jeg i min kiære Lund.Mindet vender nu tilbage;Det var Aarsag i min Klage.Tidlig misted jeg min Moder,Ak! det giorde mig saa vee.Danmark er min anden Moder,Skal jeg meer min Moder see?Livet er saa svagt og kort,Skiæbnen vinker længer bort.Skal jeg med den sidste VarmeTrykke mig i hendes Arme?