Se saa, lille Frøken, nu sidder vi stille!
Ej mere ved Baand eller Folder pille!
Det gælder at sidde saa stiv som en Pind.
. . . Aa, vil De ikke saa artig være
at rejse Næsen en Smule, min kære,
og trække Maven en Kende ind?
— Og skønt det er Synd for de dejlige Tænder,
saa føler jeg dog endnu mig forpligtet
at bede Dem uden Ceremoni
at lukke de yndige Læber i;
for ellers saa frygtelig let det hænder,
der kommer et Spundshul midt i Gesigtet.
— Nu bare lidt mildt — ej sur eller gnaven —
og saa . . . ja undskyld, jeg er saa fri,
men Frøknen maa ikke ha’ Armen paa Maven,
det klæ’r ej godt paa et Fotografi.
Se saa, nu tager jeg Dækket fra Hullet!
Nu maa jeg bede Dem gøre Dem Flid
og stirre her hen paa Aabningen trolig
og barestens sidde stille ou roli»
og holde Deres Vejr en halv Times Tid.