Hvor Tyrk dog er køjter, naar han er paa Rejser!
Her ser du, hvordan han sidder og knejser.
Se bare, hvordan han af Vigtighed strutter,
se Ørerne blot — disse lodne Tutter!
Han knurrer gnavent, naar Vognen støder,
og raaber »Varsko!« til hvem han møder.
Han følger Hesten med skarpe Blikke:
»Naa, vil du af Sted, din dovne Krikke!«
Saa kror han stolt sig paa Kuskepladsen,
han mener, han styrer hele Stadsen.
Lidt Stormod beundre vi alle hemmelig;
men være saa vigtig — uh fy, det er væmmelig!