»Nu frem med det svære »Artolleri«!
Det hjælper ej mer, vi tøver.
Forhandlingens Vrøvl maa være forbi;
thi gaa vi nu paa som Løver!«
Og frem det gik under Pilenes Tag
med Plurra og Sangens Tone.
»Se, Gutter, hist vajer Fæstningens Flag,
nu gælder det: Plat eller Krone!«
En Skælven gaar gennem Pil og Hæk,
Smaafuglene Vingerne spænde,
en Ko fik ondt i Maven af Skræk
og løb en Gris over Ende.
»Nu først,« saa lød Generalens Ord,
»skal Skytset mod Volden rase,
bagefter, naar den er jævnet med Jord,
skal Taarnet til Støv vi mase.
Her planter jeg »Langemaren« paa Stand,
hun har sit Maal Krudt indtaget.
Hvis hende De anede, Hr. Kommandant,
kan hænd’s, De fik strøget Flaget.«
»Hurra!« der raabes fra højre Fløj,
»Hurra!« saa lyder i Kor det.
»Vær stille, Soldater, gør ingen Støj!
Giv Agt — Kartoven har Ordet!«
Da lyder det første, dundrende Brag,
og Røgen slaar ud sine Krøller.
Ak, Maren revnede for og bag
og vendte en halv Snes Møller!
Men se — det blev dog et stolt Minut,
Generalen tren frem for Geleddet:
»Vi drage tilbage — vort Skyts er kaput,
men Æren, Æren er reddet!«