Jeg blændes lidt igen ved at se dig
og standser og staar stille for dit Nik.
Du er ny som dit eget nye Foraar
og som Lyset der brydes i dit Blik.
Du er smuk og den samme og en ny
i en Kjole og en Hat, jeg ikke kender.
Men jeg selv er en ubarberet Satan,
der forlegent staar og ser paa dine Hænder.
For selvom du er fremmed — og en andens,
og er hans, nu i dette Mødes Stund,
staar Legender om noget som er hændt os
som Tegn i din Haand og om din Mund.
Du har Ord med, som jeg engang har sagt dig.
Og den, der i Dag gaar med dig hjem,
han skal høre i dit Hjertes Konkylje
den lange tunge Susen af dem.
Du er ny som dit eget nye Foraar.
Men som det har du hemmeligt med:
Ting der altid vil aande i det skjulte
som overstaaet Ømhed og Fortræd.