Jeg staar paa en Divan
og taler besynderlig Fuldemandssnak.
Jeg hævder Forkyndelsens Kunst
for et Forum af Øl og Tobak.
Jeg sir kun een Sætning.
Den er vi kun to som forstaar.
Jeg sir: Gaa ad Helvede til
i den signede Vaar.
Aa hvis I vidste hvor Foraaret før var godt.
Kridhvide Grene var langstrakte Verslinjer,
kridhvidt paa blaat.
Ved Dag og ved Nat stod mit mægtige
Hjerte af svidende Fryd
med vidaaben Dør mod hver
Brydning i Lyset og hver lille Lyd.
Jeg er rigeligt fuld og forstaar ingenting
og dog husker jeg alt.
Jeg svigter et Foraar, ti Foraarets Mening
i mig forfaldt.
Jeg hævder min Vilje: Eet Foraar skal
tømmes som Flasker og knuses til Skaar.
Jeg holder min Bjergpræken her.
Og den er vi to som forstaar.