Nævn mig et Navn, som bliver; en Handling, som vil huskes;
en lysende Bedrift, som kan aldrig slettes ud;
en Sjæl, som har lidt for sin Lighed med Gud —
Jeg synes, hele Slægten fortjener kun at kuskes.
Vi brændte vore Templer. Vi byggede Bordeller,
hvor der var Kirkegrunde — og bad dog i Smug.
Vi sad med bøjet Hoved og saa i Dødens Sug
og grubled viljeløst paa vort sidste: enten-eller.
Vi sneg os til at leve — som Vagabonder fægte —
og praled dog af Frihed, af Styrke og af Mod.
Vi tuskede som Jøder, hver i sin egen Bod;
vi vidste, at vi vejed med forfalskede Vægte.
Vi havde Smil tilovers for den, som var ærlig,
og skelede dog til ham; han fyldte os med Frygt,
maaske han kunde røbe os; vort Liv var aldrig trygt.
Vi bar Guds Lighed i os, og den var besværlig.