Nu lokkes der med Løfter, nu angles der med Ord,
og Valgflæsket skæres for ved Vælgerfolkets Bord;
en skærer tykt, en anden tyndt, men af den samme Galt,
hvis flove Flommestykker nedsvælges uden Salt.
Der var en Gang en Konge, som vilde Folket godt;
saa gav han det den Galt, som han freded i sit Slot.
Og Folket tog med Tak mod den kongelige Gris
og vogted den og værned den paa sømmelig Vis.
Den blev som en Serimner paa Folkets Bord sat hen:
hvert Stykke, de skar af den, det voksed ud igen.
Da grebes de af Hunger, umætteligt de aad
og glemte over Sulet baade Handling og Daad.
Men var der nu en Konge, som vilde Folket vel,
da steg han fra sin Trone og slog Galten ihjel
og svinebandt de Fraadsere, der over Bordet kævles,
og dømte saa, at hver Mand i Landet skulde knevles.