Der er saa fattigt i Danmark
paa Mænd med store Maal;
vover de sig en Fodsbred frem,
saa fyldes Længslernes Skaal.
Vinder de blot en Fodsbred frem,
saa bliver de staaende dér.
Ingen himmelhøj Stræben
og intet Sejrsbegær.
Ingen grænseløs Higen
ud over Rum og Tid.
Man dyrker sin egen Boelslod
med megen Kunst og Flid.
Man dyrker sin lille Boelslod
med baade Korn og Kaal.
— Der er saa fattigt i Danmark
paa Mænd med store Maal!