Som en vældig Hval, der løfter
frem sit store runde Legem,
ligger Kystens mørke Linje
i det lyse Vand;
som en Hval, der hviler,
træt af Fartens Møje,
stiger frem af Fjordens Bølger
dette tavse Land.
Som en gylden Fugl, hvis Fjedre
rødne under Blodets Strømme,
synker guldrød Solen i den
klingesmalle Flod;
som en Fugl, der falder,
saaret under Sangen;
og de blanke Vande blusser
af dens røde Blod.
Som en Terne, der har valgt sig
Plads paa Hvalens brede Pande,
ligger Kirken hist paa Bakken,
lille, hvid af Kalk.
Langt i Øst en Gravhøj
hæver sig mod Himlen,
sort, som sov paa Hvalens Ryg en
hoveddukket Falk.