Havet omkring Danmark, vort moderlige Hav,
blaat som vore Øjne og blidt som vore Drømme,
minderige Strømme, som stryger mildt mod Kyst —
Længsel har du lagt i vort Bryst!
Vi vandrer din Vej, vi lyder din Lov,
vi pløjer dine Enge med Kølens ranke Plov.
Du vugger os i Verden, saa vide som vi vil.
Dig elsker vi, o Hav, og dig vi hører til.
Havet omkring Danmark, vort moderlige Hav,
graat som vore Vilkaar og grønt som vore Løfter,
skumbesatte Kløfter, som kløver Ø fra Ø —
daadfuldt har du lært os at dø!
Vi vandrer din Vej, vi lyder din Lov,
vi pløjer dine Enge med Kølens ranke Plov.
Du vugger os i Verden, saa vide som vi vil.
Dig elsker vi, o Hav, og dig vi hører til.
Havet omkring Danmark, vort moderlige Hav,
stridt som vore Viljer og stolt som vore Sejre,
brynjeklædte Lejre, som larmer under Strand —
Hæder skal vi høste vort Land!
Vi vandrer din Vej, vi lyder din Lov,
vi pløjer dine Enge med Kølens ranke Plov.
Du vugger os i Verden, saa vide som vi vil.
Dig elsker vi, o Hav, og dig vi hører til.