Mester med den tunge Tornekrone,
jeg kan ikke følge efter dig,
naar en Præstegaard, en venlig Kone
og to raske Drenge lokker mig.
Mester med den tunge Tornekrone,
havde blot du været Jordens Gæst
for at læge, frelse og forsone,
var det ingen Sag at være Præst.
Men nu naar den tunge Tornekrone
og de mørke Blodspor til din Grav,
og din Tales smertedybe Tone
vidner, at du ogsaa stiller Krav.
Mester med den tunge Tornekrone,
følg mig! følg mig! var dit Bud, din Bøn.
Jo, men se dog fra din Ærestrone,
hvor din Faders skønne Jord er skøn.
Mester med den tunge Tornekrone,
»Hvo sit Liv vil bjerge, naar det ej.«
Hjælp mig da, trods Præstegaard og Kone,
ja selv Drengene, at følge dig.
Vedersø, den 29. December 1943.