KAJ MUNK er død — myrdet af Tyskerne og deres landsforræderiske »danske« Lakajer, faldet paa Valen som Danmarks trofaste Kæmper, skudt ned som Martyr for sit modige danske Sind.
Litteraturhistorien vil riste hans Runer som Danmarks største Dramatiker i lange Tider og iøvrigt skændes om, hvad i hans Digtning, der tilhørte Døgnet, og hvad der har Evighedsværdi. (Som alle store, produktive Kunstnernaturer — som Grundtvig, Oehlenschläger og H. C. Andersen — var han ganske ukritisk; han skabte blot ud af sit frodige Jeg og lod saa andre kævles om, hvad der havde Værdi ud over Døgnets Kamp). Hans Menighed vil takke Gud for den varmtfølende, brændende Præst, Han skænkede dem. Vi, hans Venner Landet over — og vi er mange — vil mindes ham som det levende Menneske, der lige fra Studenterdagene til Døden med Ildhu og uden fjerneste Personsanseelse gik i Lag med de største Problemer, og som den trofaste Ven, for hvem Aarene aldrig betød Glemsel eller Fjernhed. Men hele Danmarks Folk vil huske ham som den dristige Forkæmper for alt, hvad der er dansk, under disse Ufærdsaar, som Helten, som Manden, hvis Mund og Pen uden Tanker for Konsekvenserne, siden 9. April, med Ildhu talte Danmarks og Frihedens Sag mod vore Undertrykkere og Fjender. Nu har han betalt Prisen derfor. Han gav sit Liv — og vi, der kendte ham, føler, at Martyrdøden var den mest rigtige for ham.
I Kaj Munks sidste Drama, »Niels Ebbesen«, lyder Slutningsreplikkerne: Den gamle Bonde Troels: For denne Dag vil Danmark takke Gud til alle Tider. Han lønne dig, Niels Ebbesen. Vi kan ikke. — Niels Ebbesen: Jeg har faaet Løn nok, Troels, den bedste af alle, at mine Børn kan vokse op og blive Danske.
Den Løn, Kaj Munk og Niels Ebbesen her ønsker sig, faar han. Det ved vi nu — og han har selv ydet sit store Bidrag dertil. At Gud vil lønne sin Præst, der nidkært tjente ham med Mund og Pen, tvivler jeg ikke om. Og jeg ved, at Tusinder og atter Tusinder af Danske vil takke Gud for Kaj Munk og den Indsats, han ydede i Danmarks mørkeste Tid.
Hans sidste Digte, som vi hermed udsender, viser os ham netop, som vi ønsker at mindes ham, som den flammende og funklende Forkæmper for Danmarks Frihed, som Manden, der udgød sit Hjerteblod for Danmark.
Og saadan vil han staa i Danmarks Historie til evig Tid!