De uartige Bremser gør den gode Ko Fortræd,
helt rundtosset bli’r hun og styrter af Sted
med Tordensolen over sin Isse.
Og Hyrdedrengen glor kun, for han ved, at ingenting
kan holde en Ko, der vil bisse.
Og Koen selv har glemt baade hvad og hvis og hvems.
Hun farer rundt og tror, hun er blevet til en Brems,
og at Bremserne er Køer, hun kan stikke.
Saa standser hun og kigger sig forundret omkring
med klare godmodige Blikke.