Engang to tykke Krager
et Aaleskind opdager,
et rigtigt kolossalt.
De vilde ikke dele,
hver vilde ha’ det hele,
og derfor gik det galt.
For Ræven hørte Trætten
og stillede paa Pletten:
„Fra hver sin Ende af
æd bare løs forslugen!
hvad først du har i Bugen,
kan ingen fra dig ta’!”
Det kneb med Appetitten;
dog naaede de Midten,
men fik det ej itu.
I alle Fald med Munden
hinanden stærkt forbunden
var de to Fjender nu.
Og med Triumf i Øjet
saa Mikkel Ræv fornøjet
paa deres Hiv og Spjæt.
Da de sig fik besindet,
var baade de og Skindet
for længe siden ædt.