Her er Italien, hvor Marken og Lunden
Altid er grøn! See, Kurven staaer fuld
Af Orangernes glødende Guld! —
Paa Vagt sidder trofast speidende Hunden.
Glutten med Huusnøglen ligger paa Jorden,
Moder er gaaet — hvorhen? ja hvo veed? —
Har hun maaskee nu et Stevne med
En lyshaaret Søn af det fjerne Norden?
Slig Udtydning sig lader vel høre,
Muligt, at Kunstneren vilde ei meer —
Tidt dog han legende anslaaer Ideer,
Som Sindet kan hæve og Hjerterne røre.
Har han forblommet maaskee villet sige:
„Det er Sankt Peder, du skuer her,
„Hvert lille Barn jo Sankt Peder er,
„Thi det har Nøglen til Himmerige!“
