Ak, jeg var Keiser af China, saa mægtig som nogen Fee.
Som Drot i det himmelske Rige jeg drak saa freidig min Thee.
Jeg boede uden Betaling i et Slot, hvis Rigdom og Pragt
Blev vogtet af tusind Chinesere, de kaldtes „Forstandens Vagt.”
Min høire Haand var Hr. „Keschen,” han var en Vezir saa klog —
(„Keschen” betyder „Villie ” udi det chinesiske Sprog).
Du vilde mig Opium sælge — jeg bad dig at gaae din Vei;
Da rustede du din Flaade, og bombarderede mig.
Du skød med Blik og med Stemme og med dit bølgende Bryst:
Jeg søgte med mine „Dschunker” at holde dig fra min Kyst.
Ak, mine Skandser en efter den anden i Luften sprang;
Keschen, min stærke Villie, han mistede Liv og Rang.
Og da i den sidste Bataille min Garde flygted, — da var
Du Chinas Beherskerinde: nu jeg kun Titelen har.