Efter Nedschati
Af Hammer-Purgstalls „Osmanische Dichtkunst.”
Af Hammer-Purgstalls „Osmanische Dichtkunst.”
Mennesker uden Kummer leved der aldrig,
Mennesker uden Sorger gaves der aldrig;
Thi, hvis ei Taarer dybt fra Hjerterne rinde,
Kjerligheds Eng, den deilige, grønnes aldrig.
Hvis ei den Skjønne haardt som Stenen har Hjertet,
Kærligheds stolte Bygning grundfæstes aldrig. —
— „Spar du kun dine Læbers rødmende Knopper,
„Dig at favne dog ei aflader jeg, aldrig!
„Lig en Cypres jeg rank er opvoxet, hurtig,
„Foran din Dør, og Modet taber jeg aldrig;
„Og for din Andagts Ro, Nedschati, at spotte
„Synger en Nattergal, — forstummer den aldrig!”