P.L. Møller (1814–65)

„Husker du, min søde Due,

    Hvad jeg tidt dig har fortalt,

    At du med en Kniplingsbue

    Mig behager fremfor alt?

„Lad mig kun, o lad mig snappe,

    Hulde! Hat og Slør fra dig.

    Viis dig med en Kniplingskappe,

    Naar du vil behage mig!

„Haabets søde Duft, min Due,

    Fylder mig med stille Lyst,

    Naar du smykt med Kniplingshue

    Leger Skjul her ved mit Bryst.”

„Men naar engang Myrtens Bue

    Om dit Haar har hvælvet sig, —

    Da maa du med Kniplingshue

    Altid, altid staae hos mig!”