Stjerneskuddene
(les étoiles qui filent)
(les étoiles qui filent)
Du siger, Hyrde, at sin Stjerne
Enhver paa Himlens Hvælving fik? ...
— Ja, ja, mit Barn, kun Nattens Teppe
Dens Glands tilslører for vort Blik.
— Man siger, Hyrde, du kan læse
I Himlens Skrift og Stjerners Flugt ...
Hvis er den Stjerne hist, som daler,
Som daler, daler og — er slukt?
— Mit Barn, det er en Sjæl, som frigjort,
Fra Jordens dunkle Land sig svang,
Bort fra et Lag af muntre Venner
Midt under Sang og Bægerklang.
Den Lykkelige sødt henslumred
Ved Vinen, hvor han Lykken fandt.
— Igjen en Stjerne hist, som daler,
Den daler, daler og — forsvandt.
— O, Barn, hvor den er klar og deilig!
Den opsteg fra et yndigt Bryst,
En lykkelig, øm Elskerinde,
En trofast Beilers Liv og Lyst.
Alteret vented, Myrthekrandsen
Alt smykkede den unge Brud ...
— Men see, igjen en Stjerne daler,
Den daler, daler, slukkes ud!
— Min Søn, den Stjerne sidst du skued,
En nyfødt, fornem Herres var.
Paa Vuggen, som staaer tom tilbage,
Man Guld og Purpur ødslet har.
Han smager nu ei Smigergiften,
Man til hans Næring holdt beredt ...
— Men see, igjen en Stjerne daler,
Den daled, og — forsvandt med Eet.
— Min Søn, en Favorit du skued
I denne Stjernes skumle Glød,
Som troed sig en stor Minister
Og loe ad Folkets bittre Nød.
De, som for denne Afgud knælte,
Nu hans Portræt alt tage ned ...
— Igjen en Stjerne daler, daler,
Og svinder stille hen i Fred.
— Min Søn, lad her din Taare flyde!
Den Mand var rig, til Manges Trøst:
Naar Armod ellers Ax kun samler,
Fandt den hos ham saa rig en Høst.
Endnu idag den ved hans Arne
Asyl og Brød og Varme fandt ...
— Men atter hist en Stjerne daler,
Den funkler, daler — den forsvandt.
— En stor Monarks var denne Stjerne! —
Gaa Søn, bevar dit Hjerte reent;
Gid ubemærket, uden Storhed
Og Glands din Stjerne dale seent!
Thi, hvis du glimred uden Nytte,
Man i din Dødsstund sige vil:
„O, kun et Stjerneskud, der daler,
Et Glimt, — som ikke meer er til!”