Lille Søster, saa ung og kjær,
Kjender du Visen som siger:
En Nisse der er, som ved Solnedgang
Forfølger de unge Piger,
Naar de er smukke,
Og Jordbær plukke
I den dunkle Skov.
Han stjæler med sin usynlige Haand
Deres Bær, de duftende, røde.
Han kysser og saarer dem Pande og Mund,
Saa ofte Læberne bløde:
Uden Jordbær i Sommer,
Tidt, Søster, du kommer
Fra den dunkle Skov!
Lille Søster, i Visen der staaer,
At Nissen især de kjære,
Uskyldige Piger forfølger, som
En Krands om Halsen bære
Af Perler smukke —
Naar Violer de plukke
I den dunkle Skov! —
Man siger, Baandet han løser i Smug,
Og Perlerne af det ryster;
Men for hver Perle han giver et Kys ....
Hvor er dine Perler, min Søster?
— Din Læbe blødte,
Vist Nissen du mødte
I den dunkle Skov? —