Nullam, Vare, saera vite prius severis arborem
Circa mite solum Tiburis et moenia Catili.
Siccis omnia nam dura Deus proposuit; neque
Mordaces aliter diffugiunt solicitudines.
Horatius.
O Regens, du deilig Vænge,
Lukt med Muren rød,
Som gi’r hundred danske Drenge
Husly, Varme, Brød, —
Samler ved Minervas Gryder
Sjællandsfædre, Fynbo’r, Jyder,
Falsters Børn og Islands Sønner
Med Kontanter lønner!
Til din Pris, du stolte Minde,
Om din Stifters Kraft,
Sangens Krands hvert Aar vi vinde
Glad om Bægrets Saft.
Dine sjældne Kvaliteter
Povl besunget har og Peter;
Udenfor det danske Rige
Findes ej din Lige!
At desbedre Værket kunde
Færdes med Behør,
Salig Kristjan bød saalunde:
„Provst her være bør,
Som kan agtsom have Kure
Paa de muntre Fugles Bure.”
Et kun mangler ved vor Have:
Rankens søde Gave.
Kom’nitetets „Forsyn hegner”
Mavens Tarv forsand.
Hvad man til Regensen regner
„Nyder Værn af Vand;”
Men der er en Tørst, som ikke
Slaas ihjel selv ved de Drikke,
Kaffe, Øl, vor Kro med mere
Kan til Nød præstere.
Vin og Puns begjærer Musen! —
Blot dog hendes Ven,
Ej adspredt ved Krigens Susen,
Havde V, I, N
Føjet til den sidste Ende
Af de trende Halvfavn Brænde;
I vort Glas der idetmindste
Brændevin da glindste! —
Mangengang jeg sukked stille
I mit Hjærtes Skrin:
„Herregud, det er dog ilde
Med den Trang paa Vin!
Om en Vingaard vi anlagde,
Troer I ej, at da nok sagde
Fakultet og Provsten Amen,
„Kirken strax da skabes skulde
Til et Drivhus om,
Hvor hver Vaar med modne, fulde
Druer Ranken kom,
Viceprovsten Gartner være,
Og ved Distributs beskjære
Hver sin Grad af friske Klaser
I krystalne Vaser.
„Ej behøved, — for at stikke
Dybt paa Gaardens Flor,
Og paa fælles Vel at drikke
Tæt, med smukke Ord,
Vi ad Porten ud at vandre,
Da vi kunde med hverandre
Under Lindens svale Skygge
Druepærser bygge.”
O du Træ, som tidt mon være
Prist af bedre Skjald!
Du, som hvælver Tag med Ære
Til vor Sommersal!
Bed dog Bakkus, naar du svinger
Dine tusind grønne Vinger,
Han os endelig maa skikke
Noget godt at drikke!
Vi da Gaarden kunde ligne
Ved en yndig Vang,
Hegnet rundt omkring; Gud signe
Den i Nød og Trang!
Gid den altid fostre Knægte,
Som kan djærvt mod Fordom fægte,
Og slaa af en Basseralle
Naar vi er i Dvale!