Grundtvig
(Efter en af hans Forelæsninger).
(Efter en af hans Forelæsninger).
Stærke, dybe Vemodstoner,
Dæmpede Basuneklang,
Milde Sus af Bøgekroner,
Bølgeskvulp mod grønne Vang,
Kæmpedrøn af Thor og Skrymner,
Kristelige Jubelhymner, —
Kom I fra det samme Bryst?
Dommedagens Tordenstemme,
Streng og dog saa kjærlig varm,
Bævende vi kan fornemme
Gjennem Døgnets Dværgelarm.
Fjældskred fra det gamle Norden
Ruller ned og ryster Jorden,
Krybet sammenkrymper sig.
Hvorfra bryde disse Flammer,
Denne livsstofsvangre Luft,
Som vort Sind saa selsomt rammer,
Fast lig glemte Drømmes Duft? —
„Fra en sjælfuld Klippes Tinder,
„Ved hvis Sne vort Syn hensvinder
„I et himmelsk Hjertedyb! —
„Det er Dansken, Præsten, Brages
„Sagas, Valas Søn, — hvis Røst
„Maned Lyn af svundne Dages
„Kraft og Aand, til Tidens Trøst.
„Døden kan vel Stemmen dæmpe,
„Ordet staar som vældig Kæmpe,
„Det skal have Liv i Nord!”