De bløde drossel-fløjt fordrives snart af lunden;
den kloge ugle færdes kun forsagt i midnatsstunden;
og her så lavt mod jorden flyver ørnen ikke:
den spejder tavs fra bjærgets tind med tunge herskerblikke.
Men sorte kragers skare smudser løvets tæppe,
med skrat og skrål forsamles de og skræppe:
Se, vi har magten: aldrig før så mange sammen fløj
Lad andre synge yndig: vi gør mere støj!
Hvis kløgt er vel som vor solid og drøj?
Vi véd, at mad er livets mål og skoven kun er kæppe!