Engel, fuld af Livslyst, kender du Angstens Kval,
kender du Skam og Nag og Hulken og Sjælens Lede,
den ubestemte Rædsel, som altid er tilrede,
naar Nattens skumle Skygger sig ind i Hjertet stjal?
Engel, fuld af Livslyst, kender du Angstens Kval?
Engel, fuld af Godhed, kender du Hadets Sting,
en Haand i Mørket knyttet og Graaden besk af Galde,
naar Hævnens onde Opbud gennem Sjælen gjalde
og tumle alle Evner viljeløst omkring?
Engel, fuld af Godhed, kender du Hadets Sting?
Engel, fuld af Sundhed, kender du Feberens Gys,
naar langs med Hospitalets høje gustne Mure
den lister som en Banlyst og maa i Skyggen lure
med mimrende Mund i Rædsel for Solens klare Lys?
Engel, fuld af Sundhed, kender du Feberens Gys?
Engel, fuld af Skønhed, kender du Rynkernes Spor,
Frygten for at ældes og den hæslige Pine
at læse lønlig Skræk for at hjælpe dig og dine
i Øjne, hvori vore sig fæster som et Bor?
Engel, fuld af Skønhed, kender du Rynkernes Spor?
Engel, fuld af Lykke, der lysende om dig ligger,
den døende David vilde tryglet Sundhed ud
af de tryllende Kræfter, som dufter fra din Hud;
men jeg, o Engel, kun om dine Bønner tigger,
Engel, fuld af Lykke, der lysende om dig ligger!