Klaus Nar, jeg har søgt
og fundet det Rige, du vandt ved din Kløgt:
Hvor det risled og rasled
i susende Siv,
har du riflet og raflet
og spillet dit Liv
til Himmel og Helved,
mens Sanserne skælved
i Sorg og i Lyst
omkap med de susende Siv.
Du var Konge som jeg —
paa den Plet, du besad, naar du hviled din Krop,
og din Kongevej — det var
den mælkene Vej,
naar du stirred mod Himmel,
mod Helvede op.
Du ejed et Hof,
baade Ridder og Slof
og et larmende, knitrende Ullendullendof
— hollal — i de blinkende Siv.