Ud over de grønne Gærder
af Æbleblomster en Regn
og over de vuggende Vange
et Sus fra Pilenes Hegn.
Om Grøfternes Mynte og Dild
Hvidsværmerne boltre og tumle,
og Bierne suge sig Most
af vilde Roser og Humle.
Jeg vandrer min Barndoms Veje
igennem det gyngende Land,
hvor Hvede og Rug sig neje
og Valmuen blusser i Brand.
Hvor Lærkerne bære mod oven
hver tindrende Melodi,
som perler og pibler herinde
for helt at synge sig fri.
Hvor Poplerne vinke og vaje
som Vimpler i Sommerens Gaard,
hvor Snerlerne slynge fra Gærdet
en Krans om mit flagrende Haar.
Selv Støvet danser ad Vejen
og hvirvler i Skikkelser hen:
Min Barndoms Jord, mine Fædres Støv,
der stander mig op igen!
Mit grønne Land, mine Drømmes Ø,
jeg kysser din hellige Grund
fra Belt til Belt, fra Munkebo Strand
til Svenborgs blaanende Sund.
Hellig, hellig, din skønne Kyst,
signet dit Moderskød!
Du Hjerteblad saa solbelyst
fra Danmarks Morgenrød!