Det røde Raadhus knejser
over den hele By.
Fra Taarnet en gylden Slange
vrider sig højt mod Sky.
Domkirken har kaldende Klokker,
Morgen og Aftenstund,
som vække — de Vaagne til Andagt
og dysse de Sløve i Blund.
Der blæses Retræte, og alle
til Sovestuerne ile —
de Hornsignaler lystre
endogsaa de mest Civile.
Der lyder kun Støj og Latter
fra en straalende Førstesal:
Derinde er Bal hos Byens
kommanderende General.
Købmanden passer sin Skuffe,
Skomageren Syl og Risp.
Men alt det aandelige Velfærd
besørger en nidkær Bisp.
Tinghuset knejser alvorligt,
det vaager for Lov og Ret:
I faste gitrede Celler
forvares enhver, som er slet.
De andre snyder forsigtigt
og stjæler, saa ingen det véd
— der tuskes og tinges og handles
i lovlig Uærlighed.
Nu tælles der Penge og blandes
i Kældrene Vand og Vin.
Højt fra en Hybel klager
en ensom, falsk Violin.
Fra Markerne strømmer i Gaden
en Duft af modnende Rug.
Maanen gaar om bag Skyen
og ler ad det hele i Smug.