Alle de Timer, vi leved
sammen i Frygt og i Fryd, —
Vindene har dem skrevet
sporløst i Brændingens Syd.
Havet har slugt dem, Bølgerne
vadsket bort vore Ord.
Døde Minderne dølger sig
i den fortærende Jord.
Ingen har hørt, hvad vi sagde,
naar Hjerte mod Hjerte slog.
Med dig i Kisten de lagde
en Del af min Livets Bog.
Ikke jeg vidste din Dødsstund,
ikke jeg kender din Grav.
Ak, jeg vakte din Længsel,
stillede aldrig dens Krav.
Modnede dig til Kvinde,
blev dog aldrig din Mand.
Nu du smulrer derinde
i Dødens haabløse Land.