Sophus Michaëlis (1865–1932)

Orgelpibers Klange, højtidssøde,

ud fra Kirken fløjted mig i Møde

Bud fra Kryptens Tusinder af Døde.

Gik jeg om i Skovens Skumring inde,

suste Løvet tungt af Høstens Vinde,

Sukkets Genklang, et forstummet Minde.

I Kvartetten lød en lys Tenor

— men af Operaens dystre Kor

som et Lynskud højt Sopranen fôr.

Elskede, dit Hjerte mumled længe

i dit Haandleds fine Aarestrenge;

om mit Hoved laa de tyst og længe.

Under Øret hørte jeg dem kime,

dine Aarer i den tavse Time

som smaa Klokker for mit Øre kime.