Sophus Michaëlis (1865–1932)

Ak, Aaret fødtes for at ældes tidlig,

og atter vandre vi i Vaarens Dage,

men fra min Elsker bar den ikke Budskab

— derfor til Vinden maa min Ve jeg klage.

Min Moders Silkelarver bo og bygge

i dunkle Svøb, hvis Fængsel selv de spinde

— saaledes har jeg spundet ind mig i min Sorg,

og tavse mine tunge Taarer rinde.

Ak, lig en Sørgepil mit Haar nedsynker,

naar Mørkningsskyggerne sig triste sænke.

Se, mine Ærmers hvide Flor er vaadt som Sne

af Graadens Dryp, der uophørligt stænke.