Mild Sake-Vin jeg drak i
det skønne Nagasaki
og stopped fin Tobak i
min Pibes lille Skal.
Fra Bronzehest-Terrassen
jeg stirred over Massen
af graa og lave Tage,
der stolpebaarne stage
sig op mod Fjældets Fald.
Dybt nede Havet glimter,
og hvide Panserskibe
i Solen kviksølv-flimter.
Og Dampbarkasser pibe
og Fisker-Djunker sejle;
Synsranden skaaret drager
staalblaa sin Klingerand.
Rismarker under Vand,
hvidblinkende som Spejle,
med Plantevimpler flager
imellem Digers Ler.
Og kuberunde Høje
sig kupler for mit Øje,
og Bambusskove vaje
og Sagopalmers Fjer.
Og Fyrretrær dreje
sig, knækt i Zigzag-Knær.
Jeg aander Løvets Hvislen
fra mørke Kamfertrær,
jeg aander Vandets Duften
fra hundred Kildevælds
balsamisk blide Rislen.
Hvor herligt stryger Luften
fra Bugten højt til Fjælds,
som svulmed selve Havet
til Vejrs i denne Time,
som stod en Bølgedønning,
som stod en Fiskestime
hen over Tag og Mønning.
Ja, se dog: Alle Huse
har oprejst slanke Master
— et Fiskevod de trak i
det ganske Nagasaki,
og Fisk som i en Ruse
hen over Byen bruse,
for Vindens salte Strøm.
En Fiskestime haster
med Sus som Æolsharper
hen over Tag og Mønning
for Vug af Vindens Dønning
— en eventyrlig Drøm.
Aa, se dog, det er Karper,
som bovner over Byen
— et højt og herligt Syn!
Ja, det er Japans Fædre,
ja, det er Japans Mødre,
som deres Sønner hædre
— og Søstre deres Brødre
og Kvinder deres Mænd.
De fejrer Foraarsfesten
med Karper hejst i Blæsten
højt paa en Fanestang.
Hør deres stolte Sang:
Se, disse store Karper
forkynde skal som Harper,
at dette Hus har Sønner,
som løfter Slægtens Arv,
at dette Hus har Sønner,
hvis tapre Hjerter skønner
paa Fædrelandets Tarv.
For hver en Søn, vi ejer,
os varsles større Sejer.
Vi hejser ham en Karpe
i Dag til Pryd og Sir
af silkesejgt Papir.
Vi maler Øjne, Finner,
saa de i Solen skinner,
vi bygger Svælg og Gæller,
saa de i Luften smælder.
Og er han voksen rigtig,
af Alder værnepligtig,
vi rejser ham i Toppen
af Bambus-Løv en Dusk.
Se opad, Dreng, og husk:
Det sætter Staal i Kroppen
i uforfærdet Trodsen
at vandre opad Fossen
— det er en Karpes Kald.
Og hver af Japans Sønner
i Dødsforagt og Trodsen
en Karpe ligne skal!