Vinteren 1918.
Hvad op vi bygged, slog vi ondt i Stykker
— et Ragnarok hen over Jorden raser:
Lemlæstet løfter Verden sine Krykker
mod Himmelørknens fjerne Freds-Oaser.
Ja, Blikket opad! mod de Lys, som vogter
hver Nat paa Jordens blodigrøde Bavne!
Engang — engang — vi flyve skal paa Togter
mod disse Fyr fra Himmelhavets Havne.
Hver Gang vort Blik gaar mod de tavse Stjerner,
som roligt vandre deres gyldne Veje,
Erobrings-Drøm opflammer vore Hjerner:
engang — engang — skal dette Hav vi eje.
Engang den første Sejler ud skal vove
sin Flugt paa Mulmets Himmeloceaner,
hvor tusind Gaader for vort Øje sove
med Fremtidssyner, ingen Jordfødt aner.
Saa flyv da, Mandsmod, Ikaros-bevinget,
og løft fra Jordens Valplads dine Kræfter!
Først vover altid Fantasien Springet
— engang vil Daaden, sikkert, følge efter.
Daadkraften hil! Allivets store Moder!
Engang skal Jordens Cellefængsel sprænges
og Sangen naa os fra de andre Kloder:
Se, ogsaa her vi mod Forening længes.
O kast til os den første Forbundstanke,
bind mellem os den første spinkle Traad!
Lad, mellem Stjerner, Livet paa en Planke
bemande Modets første Himmelbaad!
* * *
Hil Flyveren, som til en Verden kommer,
der længst har vor Kultur tilbagelagt
og dyrket Livet frem til Fredens Sommer,
hvor gode Kræfter ene ejer Magt.
Hvor Sjælene om Skønhedsdrømme frede
og Livets Træ i hvide Blomster staar:
Jernalders-Folk er vi endnu hernede
og højest bragt den Kunst, som sønderslaar.
Fra andre Kloder hentes maa Beviset
for Livets evig høje Harmoni,
paa andre Kloder søges Paradiset,
hvis Porte vore Flammesværd slog i.
Da stemmes Hjerterne af Straaleklangen,
der strømmer til os fra de andre Zoner,
— vi synger med i selve Himmelsangen,
der hver en Nat fra Universet toner:
Flyv tilbage med en styrket Tro
— se, imellem Stjerner bandt I Bro.
Himlens Skød er selve Livets Moder,
der omslutter evigt alle Kloder.
Kærlighedens høje Almagtsbud
er den Straalekraft, I kalder Gud.
Bring det Bud til Jord, at samme Maal
funkler ud fra hver en Stjernes Baal.
Lær, at vi er Trin paa samme Stige,
der skal bygge Evighedens Rige.
Vore Kim skal i jer Jord I saa,
vor Fuldkommenhed skal selv I naa,
hvor Alkærlighedens Harmoni
skal for hver en Lænke jer befri.
Kærlighedens høje Almagtsbud
er den Straalekraft, I kalder Gud.