Rapt kører Tiden sine Heste frem
med slappe Tømmer over stride Manker,
mens Vaar og Høst om Gudens Vognstol ranker
en farveskiftende Guirlande-Bræm.
Og efter Vognen stræber hele Flokken
af Slaver, — som en langstrakt Livets Bølge.
I takttast Fodslag give faa kun Følge,
mens tungt de fleste humpe frem ved Stokken.
Men alle maa bagefter! Den, som vover
at staa i Vejen, tramper Toget over.
— Dog stundom sker det, at en dristig Drømmer
tør springe op og gribe Tidens Tømmer
og tøjle viljestærk de vilde Heste
og vælge Vejen, som han tror den bedste.