Nu lufter det over duftende Hø,
nu Solen er nede og Farverne dø.
Se, nede i Vest staar Himlen i Brand
med luende Glimmer, mens sorteblaa Flager
langsomt hen over Ildhavet drager
som tunge Kolosser paa solblankt Vand.
Men Branden slukkes. — Nu er kun en Strime
af ravgennemsigtig Klarhed tilbage.
Farverne blive saa svigtende svage,
mens Mørket breder sig tyst og tæt
og Himlen fortoner mørkviolet ...
Snart slaar Drømmenes Midnatstime.
* * *
Skænk mig en Sommernatslykke
med langsomt vandrende Stjærnehær,
Skiften af Skimmer og Skygge
og Himlen i glasklart Skær.
Der aander Fred fra de skumrende Skove, —
sov hos mig, saa længe som Blomsterne sove.
Knug til dit Bryst mit bankende Hoved.
Husk, hvad engang du mig loved:
den korteste Sommernatslykke!