Spil for mig de blødeste Klange,
som Luftens Bølge har baaret,
en Sang der flyder som Aaret
med alle dets Overgange
— fra Vaarens stilleste Drømme
og vaagnende Hymner lange
til Sommerens glidende Strømme
af Lyst og sollyse Minder,
— til Tone paa Tone rinder
i Høstens dryppende Kluk,
— til alting sagtelig svinder
i Vinterens døende Suk ...
Spil for mig, saa Sorgen stilles
og Længslerne lulles og blunder
dybt i den klingende Kildes
nynnende Sprudlevæld,
— saa Livet giver sig Stunder
og alle Følelser mildes,
naar Dagen ganger paa Hæld.
Spil for mig, saa Tvivlen viger,
og Livets helligste Fred
— sval som en Kirkes — stiger
tyst i mit Hjærte ned ...