Sødeste Malvine,
ej du fra mig slipper;
jeg vil kysse dine
sorte Øjenvipper.
Al din lunefulde
Modstand nytter ikke,
dine Haandled holder
jeg i Skruestikke.
Dine Blik for mine
fly som skræmte Svaler,
ret som led du tusend
dumme Frygtens Kvaler.
Dog er dine Tanker
elskeligt forfløjne,
Du er god til mindre,
snilde Elskovsløgne.
Aa, hvor sødt du spiller
den forarget rene!
Du kan narre alle
— uden mig alene.
Dine Kys kan brænde
som en ækel Nælde,
— naar en Nar dem plukker,
skal jeg dig fortælle.
Men jeg griber Nælden
dristigt om dens Stængel,
— og du blir en yndig
gudsforgaaen Engel.
Hedt og blodrødt blusse
vil dit lille Øre,
naar det nu min Elskovs
Ønsker faar at høre.
Dine Øjnes skræmte
Svaler vil jeg fange
og dem kysse henrykt
hundredtusend Gange!